Naturpolitik

Danmarks VILDESTE kommune

Ligesom 88 andre kommuner i Danmark, har Hjørring Kommune selvfølgelig også tilmeldt sig konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. Vinderkommunen bliver kåret i efteråret 2022.

Konkurrencen er en del af kampagnen ’Sammen om et VILDERE Danmark’, hvor hovedformålet er at højne biodiversiteten i Danmark. Biodiversiteten er i tilbagegang overalt i verden. Arter uddør hurtigere end nogensinde før, og 1 million dyre- og plantearter er i fare for at uddø.

Vinderkommunen, får foruden den ærefulde titel som Danmarks VILDESTE kommune, også en præmie på 1 million kroner doneret af Den Danske Naturfond til et VILDT naturprojekt.

Læs mere om konkurrencen og forløbet her: 89 af landets kommuner er klar til at blive vildere