Naturen blomstrer vildt

Status rapport efter 1½ år

Hvor meget natur kan der skabes i en kommune, hvis hele samfundet bakker op?

Det har Hjørring Kommune sat sig for at undersøge. I marts 2019 blev den første spade stukket i jorden og “Naturkommunen blomstrer vildt” sat i gang. Hjørring Kommunes naturpolitik har siden haft fokus på at skabe levesteder for sommerfugle og insekter i haver, parker, rabatter, marker og erhvervsområder.

Vi har aktiveret så mange borgere, virksomheder, institutioner og landbrug som muligt. De har deltaget med små og store projekter, mens kommunen har gået forrest og udlagt natur i rabatter, parker og flere store marker. Målinger fra før projektets start og nu viser tydelige resultater.

Gennem det første 1,5 leveår er projektet blevet tæt fulgt af produktionsselskabet ImpactTV. Det er blevet til tv-programmet “Giv os naturen tilbage”, der blev sendt i fire afsnit på DR1 i løbet af september med bonderøven Frank Erichsen i spidsen.

Naturkommunen blomstrer stadig vildt, og projektet kører videre for fuld damp i hele kommunen.

Næste skridt på vejen er at få resten af Danmarks kommuner med!

Vil du læse mere om de vilde resultater, kan du downloade eller se rapporten her på siden.