Skagens Odde – landskab med rimmer og dopper

Landskabet i den nordøstlige del af kommunen er starten på verdens største sandodde – Skagens Odde, som er dannet af sandaflejringen siden sidste istid. Landområdet fra Hirtshals til Tversted er den ældste del af Skagens Odde og er dannet for 7200 år siden. De oprindelige kystskrænter er markante i landskabet østpå ved Vogn og Eskær Skov, hvor de udsatte morænebakker når helt ud til oddens basislinje. Dannelse af nye vest-øst gående strandvolde, der trak kystlinjen stadig længere mod nordvest, dannede for 5.000 år siden en krumodde, der over tid lukkede sig om en lagune som til sidst blev helt afsnøret fra havet og dermed dannede Gårdbo Sø. Den 40 km lange odde er dannet siden da og vokser stadig ca. 10 meter om året mod nordøst.
FIGUR 5. Dannelsen af Skagens Odde

FIGUR 5. Dannelsen af Skagens Odde


Figur 11 - Rimme og doppe landskabet

Figur 11 – Rimme og doppe landskabet

På dens østlige side gav Råbjergbanken læ for de strandvolde på forstranden der over tid skulle blive til det karakteristiske rimme-doppelandskab på odden. Dette nord-syd gående vifteformede system af strandvolde strakte sig helt ud mod Ålbæk Bugten. Rimmerne er dannet på vestkysten af de store mængder sten og grus fra havets materialevandring, der ved kraftig vestenstorm kastes op på stranden som strandvolde parallelt med kystlinjen. De fyger så efterfølgende til med sand og danner et system der let kan aflæses i terrænet. Imellem rimmerne ligger de lavvandede dopper som render eller lavninger. Først var de fyldt med saltvand, men i tidens løb skulle de blive ferske og gradvis tørlægges som flade moser med tørvelag. Systemet ligger som en slags årringe, der viser landets kontinuerlige tilvækst. På Måstrup-Jerup fladen er systemet meget velbevaret, og det ses tydeligt hvorledes markfelterne følger og afspejler terrænformerne.

Dannelsen af Skagens Odde skabte en meget varieret mosaik af åbne naturtyper med moser og heder side om side Her finder man bl.a. nogle af de sidste danske levesteder for dagsommerfuglen hedepletvinge og et utal af andre sjældne arter. Alle kvadraterne på Skagens Odde er med i den nationale prioritering pga. de mange rødlistede arter.

FOTO 19: Hedepletvinge

Hedepletvinge


De største trusler er næringsstoffer, dræning og tilgroning. De tilgroede moser er domineret af birk, gråpil, rød-el og skovfyr. Moserne var stort set træløse indtil ca. 1960, men dræning har betydet, at de sidenhen er groet til. I dag minder eksempelvis Måstrup Mose mere om en skov end om en mose. Næringsstofferne stammer både fra lokale husdyrbrug, især minkfarme, og fra baggrundsbelastningen. Dræningen er både foregået i det små og med hele store projekter som tørlægningen af Gårdbo Sø. Arealerne kræver store resurser i naturpleje, hvis man skal beholde naturværdierne, men udsætning af bæver og elg, vil kunne genskabe den naturlige hydrologi og standse tilgroning uden større omkostninger.

Måstrup Mose

Måstrup Mose

Nogle arter nyder dog godt af tilgroningen og Kronhjorte bliver mere og mere almindelige i de tilgroede moser, og der er store jagtinteresser forbundet med arten i Måstrup Mose og Tversted Rimmer.


Gårdbo Sø fra syd

Gårdbo Sø fra syd

I 1994 brød pumperne ned og søen blev for en kort stund delvist gendannet.
Gårdbo Sø var oprindeligt en lagune, der efterhånden blev afskåret fra havet. Herved opstod søen, som først havde afløb til Tannisbugt. Dette udløb blev dog med tiden tilstoppet pga. sandflugten, hvorved søen oversvømmede flere af den daværende Gårdbo Gårds jorde. Søen har sandsynligvis gravet sig et nyt afløb stik øst mod Kattegat, den nuværende Knasborg Å. Eller måske er dette afløb gravet ved håndkraft, for at sikre sig mod yderligere bortskylninger af Gårdbo Gårds jorde, hvorved vandstanden faldt, så søen udgjorde et areal på 770 ha indtil dræningen startede i 1854. Dette sænkede vandspejlet, så arealet halveredes. I årene 1881 83 gennemførtes den endelige tørlægning. I 1941 45 blev der med statsstøtte opført ny pumpestation og foretaget detaildræning. Før dræningen må Gårdbo Sø have været den bedste vandfuglelokalitet i Vendsyssel og fuglesamlere beretter i starten af 1800’tallet om betydelige mængder af svaner, gæs og ænder samt sjældne fugle som brushøns, tredækker og sortterne.
Den viden der er opstået i forbindelse med reetablering af store søer andre steder i landet, antyder at reetablering af Gårdbo Sø vil skabe et enestående levested for fugle, fisk og planter. En genskabt Gårdbo Sø vil på den baggrund blive en stor turist attraktion.


Højmose

Højmose

FOTO 22 Glinsende tørvemose

Glinsende tørvemose

FOTO 23: Traner

Traner

I bunden af Skagens Odde ligger flere moseområder. I Hjørring Kommune er det Måstrup Mose, Tryn Mose, Vågholt Mose og Tversted Rimmer.
Moserne ligger i et landskab med rimmer og dopper, hvor rækker af parallelle strandvolde veksler med våde lavninger. Selv om Måstrup og Vågholt Mose har været forsøgt afvandet, har de aldrig været opdyrkede. Derimod er der foregået tørvegravning i moserne. I de gamle tørveskær er der opstået brunvandede søer, som bl.a. er voksested for forskellige arter af blærerod.

Dele af moserne er højmose, som er dannet af tørvemosser og langsomt har hævet sig op over det omkringliggende land. Fra Danmark kendes ca. 40 arter af tørvemos, og halvdelen af dem er fundet i Måstrup Mose, bl.a. den meget sjældne glinsende tørvemos. I tørvemosen vokser også flere meget sjældne planter fx hvid næbfrø og liden soldug.

Tversted Rimmer er et tørrere og mere varieret område. En stor del af området er våd hede med bl.a. klokkelyng, rosmarinlyng, klokkeensian og djævelsbid. Sidstnævnte er værtsplante for larven af den truede dagsommerfugl hedepletvinge, som bl.a. findes i Tversted Rimmer og Tolshave Mose. Også tranerne er i fremgang i Tversted Rimmer, og i dag holder flere tranepar til i området.