Potentialer og trusler

FOTO 33: Landbrug og rapsmark

Landbrug og rapsmark

Der er tre primære trusler for naturen i Hjørring Kommune. Det er næringsstofpåvirkning, fragmentering af naturområder og dræning.

I Hjørring Kommune har der igennem de sidste 10 år været en stigende påvirkning med næringsstoffer fra landbruget. Landbrugets næringsstofpåvirkning og dræning har konsekvenser for naturen. For mange næringsstoffer er især et problem for vandløb og søer og for overdrev, heder, som netop er karakteriseret ved at være næringsfattige, og som udgør en vigtig del af naturen i Hjørring Kommune. Dræning af ådalene, kombineret med for mange næringsstoffer, medfører tilgroning. Denne effekt forstærkes, fordi græsning med kreaturer er ophørt mange steder. Derved forsvinder blandt andet orkideerne, fordi de kræver lav vegetation og bliver skygget væk af brændenælder, tagrør og andre høje planter.

En af udfordringerne er, at landbrugets strukturudvikling fører til stadigt større bedrifter og specialisering, hvor det ikke længere er rentabelt for landbruget at opretholde den driftsform, som har frembragt og opretholdt naturindholdet. Dermed er det nødvendigt at iværksætte naturpleje for at bevare de kulturbetingede naturområder.


I takt med befolkningstilvækst og intensivering af landbruget er naturområderne blevet mindre og mere fragmenterede. Det betyder, at naturområderne i højere grad bliver isoleret i forhold til hinanden. Små isolerede naturområder er langt mere sårbare over for forstyrrelser, og forsvundne arter kan ikke genindvandre. Denne strukturudvikling medfører endvidere, at gamle markveje, diger, hegn og grøfter bliver overflødige og sløjfes. Det medfører både en forringelse af naturen, men også af borgernes adgangsmuligheder til at opleve naturen.

Infrastruktur medvirker ligeledes til at opsplitte naturområder og skabe barrierer for arters spredning. Det er især en udfordring omkring Hirtshals pga. erhvervsudviklingen. Påvirkningen kan dog mindskes, hvis infrastrukturanlæg søges indpasset i landskabet, og hvis der etableres faunapassager.

Figur 12 – Den beskyttede natur ligger fragmenteret i agerlandet

Figur 12 – Den beskyttede natur ligger fragmenteret i agerlandet

 

Dræning er den største trussel for den våde natur

Dræning er den største trussel for den våde natur

Dræning i skove, enge og moser er den største trussel for naturtyper såsom rigkær, kildevæld, tidvise våde enge og ellesumpe, hvor netop mængden af vand er den afgørende faktor. Dræningen blev især foretaget midt 1800’tallet og igen fra 1920-1980, hvor staten støttede afvanding med lån og tilskud. I 1960 var halvdelen af Danmarks landbrugsjord drænet og i dag udgør de dyrkede marker 61 % af Danmarks areal, hvor det i 1700 tallet kun var 20 -25 %.  I Hjørring Kommune er der ca. 54.000 ha ud af 92.700 ha, der ligger som dyrket landbrugsareal. Det svarer til ca. 58 % af arealet. De to største søer i Vendsyssel blev drænet væk i løbet af 1800’tallet. Det drejer sig om Gårdbo Sø og Ingstrup Sø. Derudover er utallige mindre søer og vandhuller drænet eller fyldt op.

Udretningen af vandløb såsom Varbro Å har medført langt mindre variation i vandløbene og færre forskellige levesteder for vandinsekter, vandplanter og fisk. Det gælder også, hvor vandløbene løber ud på strandene. Her ødelægger fast kystsikring også oplevelsen af de ellers fine sandstrande, som kommunen har.

Den fortsatte forringelse af naturen nødvendiggør tiltag, der kan modvirke den uheldige udvikling. Det er nødvendigt at tilvejebringe øget viden om den præcise tilstand af naturområderne, og hvor de bevaringsværdige samt truede arter findes. Allerede nu kan der dog iværksættes tiltag til at forbedre naturen ved at sikre flere økologiske forbindelser, forbedre naturplejen og øge naturformidlingen. Flere potentielle naturområder vil også kunne binde små naturområder sammen og danne basis for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser.

Potentiale for genopretning og udvidelse af naturområder
Lokalitet Ønsket naturtype Begrundelse
Gårdbo sø og rimme-doppe landskabet mod syd Sø og eng Før dræningen, der startede i 1854, var det Vendsyssels største sø på 770 ha. I 1883 gennemførtes den endelige tørlægning.

Genskabelsen af søen vil tiltrække flere arter som vi er internationalt forpligtiget til at forbedre levestederne for.

Forudsætter samarbejde med Frederikshavn kommune. Søen er en del af båndet med moser i den østlige del af kommunen.

Ingstrup sø Sø og eng Engang den næststørste sø i Vendsyssel. Genskabelsen vil øge den biologiske mangfoldighed.

Forudsætter samarbejde med Jammerbugt og Brønderslev kommune.

Område omkring Skallerup indlandsklitter Overdrev Udvidelse af overdrevsområdet i indlandsklitterne for at skabe en bufferzone indtil de områder der er følsomme overfor næringsstoffer. En del af kystbåndet
Råstofgrave retableres som natur (Sindal, Tårs) Løvskov og overdrev Råstof i særlig værdifuld natur retableres som natur

Udbygning og etablering af økologisk forbindelse mellem Slotved skov og skovpartier mod Tolne skov. En del af bakkelandskabet

Lavbundsområder i ådalene Eng, mose, vandløb Den naturlige hydrologi er forsvundet fra vandløbssystemerne. Den naturlige hydrologi genskabes i de to store å-systemer. Vandløbsbåndet
Korridorer omkring kystbyerne Hede, klit, overdrev Lønstrup, Tversted og især Hirtshals ligger som barrierer ift. kystnatur af international klasse. Der skabes korridorer omkring byerne. Kystbåndet