Kystlandskabet

Figur 0 - Kystbåndet

Figur 0 – Kystbåndet

Båndet langs kysterne rummer nogle af de bedste naturområder i kommunen, ja faktisk nogle af de bedste naturområder i hele landet. Selv på internationalt plan er naturområderne betydningsfulde, og EU har derfor i kystbåndet udpeget tre Natura 2000 områder, der rummer arter og naturtyper, der er truede i hele Europa.

Båndets bredde varierer fra få hundrede meter til over tre kilometer, hvor sandflugten har flyttet sand ind i landet. En del af kystbåndet er bebygget med sommerhuse, men hvor mange andre kystlandskaber i Danmark blev bebygget med sommerhuse i 60’erne og frem, undgik store områder at blive bebygget, fordi fremsynede fredningsfolk i tide fik fredet bl.a. Rubjerg Knude, Kærsgård Strand, Skallerup Indlandsklitter og områder ved Uggerby og Tversted Å’ers udløb.


Figur 1 - Biodiversitetskort artsscore

Figur 1 – Biodiversitetskort artsscore

Flere arter der findes i kystlandskabet er sjældne andre steder i landet, og nogle arter har endda deres eneste levested i Danmark netop her. På biodiversitetskortet (figur 1) er det tydeligt, at kysterne er levested for flest truede arter. På figur 2 ses det at 10 x 10 kilometer kvadraterne ved Skallerup Indlandsklitter og ved Tversted er nogle af de kvadrater, der rummer flest truede arter i Danmark (henholdsvis 94 og 86 arter). Læs mere om biodiversitetskortet i faktaboks 1.
  • Faktaboks 1

    Århus Universitet og Københavns Universitet har lavet en undersøgelse af biodiversiteten i Danmark, og hvordan man skal prioritere indsatsen, for at beskytte så mange rødlistede arter som muligt. Rødlisten rummer arter, som er i risiko for at uddø i Danmark i nær fremtid. Undersøgelsen resulterede i et Biodiversitetskort, hvor man kan se den nationale prioritering af de 10 x 10 km kvadrater, der giver den bedste dækning af truede arter i Danmark, hvis man skal beskytte hvad der svarer til halvdelen af Danmarks eksisterende naturareal. Hjørring Kommune er opdelt i 13 kvadrater, og hele 7 af disse kvadrater er med i den nationale prioritering. Man kan også se hvilke arealer der rummer flest rødlistede arter, og hvilke arealer, der har potentiale til at være levested for rødlistede arter.

  • Figur 2

    Figur 2 – Antal truede arter

Landskabet for 8000 år siden.

Figur 3 – Landskabet for 8000 år siden.

Selve landskabet er også af international klasse, og der er udpeget tre Nationale kystlandskaber (Lønstrup Klint, Liver Å – Varbro Å og Hirtshals Klint) og et Geosite (Lønstrup Klint/Rubjerg Knude). Dannelsen af verdens største sandodde, Skagens Odde, er startet helt nede ved Hirtshals, hvor Løjbjerg ved Horne var det nordligste punkt i Danmark for 8000 år siden, før odden blev dannet. Denne oddedannelse og sandflugten fra år 1500 til 1700, er de vigtigste årsager til de tørre sandede naturtyper langs kysterne i Hjørring Kommune.

Havet udfor kommunen er også værdifuldt på internationalt plan. Her er det især stenrevene og sandbankerne, der er vigtige.


Den kystnære klitnatur er under konstant forandring både pga. tilførslen af sand og vindpåvirkning. Derudover er der stor variation indenfor korte afstande pga. lokale vindbrud, sandpålejring, topografiske forskelle mv. I teorien optræder de forskellige klitnaturtyper i zoner fra den flade sandflade og forklitterne, over de hvide, grønne og grå klittyper til den stabiliserede dværgbuskklithede, inden flyvesandsarealernes naturtyper glider over i det bagvedliggende landbrugsland. De forskellige klitnaturtyper ses dog ofte mere som mosaikvegetationer.

FOTO 1.1 Forklitter Tversted

Forklitter Tversted

De første stadier i klitdannelsen, forklitten og den hvide klit, har et sparsomt plantedække af særligt modstandsdygtige græsser (hovedsagligt hjelme og marehalm) og lave urter.

Den grønne klit er den indre mere stabiliserede hvide klit, der går over i grønsværklitten, hvor flyvesandet hverken er tørt eller udvasket, men derimod er rigt på kalk og andre mineraler. Kalken kommer med det friske sand fra havet og udvaskes af regnen med tiden. Kalken stammer typisk fra forskellige bløddyr, pelagiske alger og fra nedbrydningsmaterialer af den underliggende moræne eller kalk, der udgør underlaget for flyvesandet. Vegetationen er derfor relativt tæt og frodig med mange urter.

Den grå klit findes på udvasket og sur bund og indeholder relativt få urter, men derimod mange laver og små græsarter som sandskæg og dværgbunke.

Grønsværklit med blodrød storkenæb

Klitheden er karakteriseret ved en udvasket, sur, og stabil bund, der domineres af dværgbuske. Hvor klitterne gror til med hjemmehørende vedplanter dannes havtornklit, grårisklit og enebærklit.

I fugtige og vanddækkede klitlavninger forekommer en række vådbundssamfund såsom klitsøer, kær og rørsumpe, der alle er omfattet i naturtypen klitlavning.

I Hjørring Kommune forekommer alle klitnaturtyperne i større eller mindre grad og stort set altid i mosaikker. Kun klitheden er stort set fraværende. Flyvesandet her er meget kalkholdigt og derfor er det også mest kalkelskende planter der forekommer, mens den sure bund og dermed surbundsplanterne er fraværende. Nationalt findes nogle af de største sammenhængende områder med havtornklit og grønsværklit (grå/grøn klit) i kommunen. På strækninger ved Lønstrup og Hirtshals er forklitterne afløst af stejle klinter.

Vestenvinden har præget landskabet

Fra 1500-1800-tallet blev den vestlige del af Vendsyssel hårdt ramt af sandflugt der begravede marker og agre. Disse områder ligger i dag som indlandsklitter hvor det stadig er kalken fra flyvesandet der præger plantevæksten.


Den største udfordring ift. at beskytte naturen er urbaniseringen af sommerhusområder og udvidelserne af kystbyerne fx Hirtshals, der ligger som en barriere mellem Natura 2000 områderne på begge sider af byen.  Hirtshals by dækker i dag et areal på omkring 4 km2, som for bare hundrede år siden var udstrakte områder med heder, klitter og moser. Her er det meget vigtigt at beskytte de få naturkorridorer igennem byen, der er tilbage.

Sommerhusområderne er flere steder placeret i nogle af de mest værdifulde klitområder. Dette ville være et mindre problem, hvis der var tale om store naturgrunde, men der er en stigende fortætning, og en tendens til at sommerhusgrundene bliver mere og mere urbaniserede med græsplæner, grus, hybenroser og haveplanter. Især hyben eller rynket rose er problematisk. Det er en invasiv art, der først kom til Danmark for omkring 50 år siden. Arten har siden da spredt sig ud over klitter og overdrev, hvor den udkonkurrerer alle de oprindelige planter, bl.a. flere der er truet i Danmark.

Truslerne mod klitnaturen er derudover i høj grad tilgroning. Tilgroningen øger stabiliteten af den tidligere dynamiske klit og dermed formindskes sandpålejringen, som er afgørende for de specielle arter, der er knyttet til naturtyperne. En øget kvælstofdeposition er endvidere med til at favorisere høje græsser og urter, som forringer konkurrencevilkårene for de lave vækster i klitten. I klitlavningerne trives de fugtighedskrævende arter, og den væsentligste trussel her er derfor sænkning af grundvandstanden.

Kystlandskabet er en meget værdifuld resurse ift. turisme og bosætning. Strandene er blandt de mest attraktive i Danmark og kystlandskabet rummer mange muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Derfor er det vigtigt at brugen er bæredygtig, så vi fortsat kan bruge kystlandskabet som en resurse.

Rubjerg Knude Fyr

Rubjerg Knude Fyr

Den over 10 km lange Lønstrup Klint med Rubjerg Knude som det højeste punkt er et af de mest dramatiske landskaber i landet. Den imponerende gule vandreklit ved Rubjerg Knude kan ses på lang afstand. Landskabet er ekstremt dynamisk. Havet æder hvert år af klinten og klitten vandrer mange meter mod øst. Kun Rubjerg Knude fyr, står som et fast fikspunkt, indtil det om relativt få år vil styrte i havet.


Under sandflugten skabte klintens kalkholdige smeltevandssand indlandsklitter i et område op til 5 km ind i landet. Selv i dag daler der kalkholdigt sand ned over området, når det blæser fra vest. Det er med til at danne de særlige jordbundsforhold, som udgør livsgrundlaget for de sjældne kalkelskende planter og svampe man kan finde i området. En af de mest karakteristiske planter er hulkravet kodriver, der vokser i tusindevis i området, og havtorn, hvis stikkende buske danner det største havtornekrat i landet. Sammen med Rubjerg Knude blev havtornekrattet fredet i 1948. Det er desuden en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Rubjerg Knude og Lønstrup Klint. Havtornekrattet et vigtigt ynglested for ansvarsarten rødrygget tornskade og i grønsværsklitterne findes en god bestand af nikkende kobjælde og flere rødlistede sommerfuglearter bl.a. okkergul pletvinge og femplettet køllesværmer.

FOTO 1. Rubjerg Knude MørkHimmel

Rubjerg Knude Mørk Himmel

Havtorn - en karakterplante fra kysterne.

Havtorn – en karakterplante fra kysterne.

Rødrygget tornskade. fotograf Knud pedersen

Rødrygget tornskade. fotograf Knud pedersen


Rubjerg Knude Klitplantage blev plantet i 1927. Mod vest bliver træerne mere og mere forblæste, og skoven går til sidst over i havtornekrat, inden man når til Lønstrup Klint. Mod øst, hvor der er mere læ, er der større partier med ædelgran og endda enkelte bøge. Plantagen har mange sjældne svampe og planter, som er knyttet til jordbundens kalkholdige sand. Sandet er smeltevandssand fra Lønstrup Klint. Når det blæser fra vest, blæses sandet flere kilometer ind over land og lægger sig som et fint lag overalt i plantagen. Den kalkholdige jordbund og den varierede skov giver gode betingelser for især orkideer. Der er fundet seks arter af orkideer i plantagen, og hollandsk hullæbe har landets største bestande netop her. Rød hullæbe er kun fundet på Møns Klint og i Rubjerg Knude Klitplantage, og sjældne arter som pukkellæbe, knærod, hjertebladet og ægbladet fliglæbe findes alle her. For alle arterne gælder det, at de kun vokser i plantagen og ikke i det åbne land eller i havtornekrattet omkring plantagen. Derfor må de have spredt sig hertil, efter skoven blev plantet i 1927-28. De særlige jordbundsforhold har også resulteret i en særegen svampeflora, og i 2001 var der registreret 27 rødlistede svampearter i plantagen.
Stier gennem det fredede område ved Skallerup Indlandsklitter

Stier gennem det fredede område ved Skallerup Indlandsklitter

Skallerup Indlandsklitter blev skabt af den sandflugt, som fra 1500-tallet ramte Nord- og Vestjylland. Kalkholdigt sand fra strandene blæste ind over landet. I begyndelsen af 1800-tallet blev sandflugten stoppet, og siden da har indlandsklitterne været græsklædte. Arealerne har været brugt til græsning, og denne drift har forhindret området i at gro til. Græsningen har givet planter, som er tilknyttet tørt, lysåbent græsland, optimale betingelser. Det gælder bl.a. nikkende kobjælde, hvis smukke violette blomster man kan opleve i det tidlige forår.
Det kalkholdige sand har skabt en helt særegen flora, hvor der også ses fåresvingel, smalbladet timian, sandfrøstjerne og vårpotentil. Derimod betyder kalken, at surbundsplanter som revling, porse og mosebølle ikke findes i indlandsklitterne. Indlandsklitterne rummer en af de største bestande af den truede sommerfugl kommabredpande.

Ellers er indlandsklitternes vegetation domineret af havtorn og hvidtjørn. I det tætte krat lever fugle som tornirisk, tornsanger og tornskade, hvis navne tydeligt afspejler en forkærlighed for tornede levesteder.
I 2012-15 indgik indlandsklitterne i et EU-projekt til bevarelse af løgfrøen. Den yngler i de små vandhuller, der opstår i klitlavningerne om vinteren og foråret. Vandhullerne tørrer ofte ud om sommeren, hvilket betyder, at der ikke kan leve fisk, som ellers ville æde løgfrøens æg og haletudser.

Ca. 140 ha af Skallerup Indlandsklitter blev fredet i 1963, og i 1984 blev fredningen udvidet med 70 ha ved Klithuse. Skallerup Indlandsklitter er hovedsaglig privatejet. Hjørring Kommune ejer dog ejendommen Slettingen, hvor der er naturskole og udstilling.

Nørlev Sø er en del af Indlandsklitterne. Søen er en fersk dyb og kalkrig sø med et areal på 3,4 ha og en middeldybde på 2,3 m. Den største trussel mod søen er belastning med næringssalt fra ejendomme i det åbne land.

FOTO 7, Løgfrø

Løgfrø

FOTO 6.1 Skallerup indlandsklitter

Skallerup indlandsklitter

FOTO 6. Kommabredpande3

Kommabredpande

FOTO 8 Nørlev sø 2

Nørlev sø


FOTO 9. Furet stilkbovist

Furet stilkbovist

FOTO 10. Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb

I grønsværklitterne omkring Tversted ligger naturområder, der mest minder om de kalkrige sydsvenske sandstepper. Her er findes en helt særlig plante- og svampeflora, som er knyttet til det kalkrige græsland. Det gælder fx svampen gråhvid stilkbovist, som første gang blev fundet i 1985 og har sit eneste danske voksested her. Svampen er knyttet til naturtypen kalkrig sandsteppe, som sandsletterne ved Tversted kan minde om. Denne naturtype findes ellers ikke i Danmark. Også furet stilkbovist har sit eneste danske voksested her og er fundet både nær Kjul og Uggerby Åers udløb. Udover disse to arter er der fundet yderligere 10 rødlistede svampearter i området. Flere af dem er i fare for at uddø i Danmark.

En række rødlistede plantearter er også fundet i og ved sandsletterne. Blandt dem er krum star, hvidgrå draba, bredbladet kæruld, vendsysselgøgeurt og bugtet frøstjerne. Den smukke nikkende kobjælde, der er på gullisten (se afsnittet om ansvarsarter) har nogle af de største bestande netop her. Den vokser ofte sammen med blodrød storkenæb, som er den eneste art, som larven fra sortbrun blåfugl lever på. Denne sommerfugleart er rødlistet som kritisk truet i Danmark. i Den alvorligste trussel mod områdets særegne svampe- og planteliv er tilgroning som følge af næringsstofbelastning, men også udvidelser af sommerhusområder og Tversted by kan ødelægge voksesteder for de truede planter. Området er omfattet af flere fredninger, og en del af det indgår i Natura 2000 området Uggerby Klitplantage og Uggerby Ås udløb.


Vandplasken landskab

Vandplasken landskab


Kærsgård Strand ligger neden for den gamle kystskrænt mellem Lønstrup og Hirtshals. Der trænger vand ud for foden af skrænten, hvilket giver permanent fugtige levesteder på den gamle hævede havbund.
Bag hvid klit, grå/grøn klit og havtornklit ligger et af Danmarks botanisk vigtigste områder med en mosaik af klitlavninger og klitsøer. De store klitlavninger rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund: Permanente søer, bl.a. kransnålalgesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede enge og moser.
Det er her Vandplasken og Nørlevkæret ligger. Vandplasken er en 3 ha stor lavvandet sø med svingende vandstand. Kombinationen af årtiers afgræsning, rent, næringsfattigt vand og kalk i jordbunden er medvirkende til at området rummer botanisk meget værdifulde ekstremrigkær.

Vandplasken og klitområderne ved Kærsgård Strand blev fredet i 1962. Vandplasken af naturvidenskabelige hensyn og Lobeliesøen Vandplasken er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit. Området er af samme grund ikke åbent for offentligheden men kun for videnskabelige formål.
Den unikke flora er beskrevet helt tilbage fra sidst i 1930’erne, men området er også helt speciel i forhold til mosser, laver, svampe og insekter. Nørlevkæret støder op til Vandplasken og er en del af samme store klitlavning og det samme rigkær. Mange af de samme arter findes derfor begge steder og Nørlevkæret er således også botanisk meget værdifuldt. Nørlevkæret har blot en anden historik og blev først fredet i 2015. Begge områder indgår i Natura 2000 området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å. Natura 2000 området er som helhed sandsynligvis det område i Danmark der rummer flest sjældne og halvsjældne arter af især karplanter og dagsommerfugle


Figur 3.5 - Hotspot-kort over plantearter i stærk tilbagegang i Danmark. I de orange kvadrater er der fundet 7-8 arter og i de røde er der fundet over 8 arter.

Figur 3.5 – Hotspot-kort over plantearter i stærk tilbagegang i Danmark. I de orange kvadrater er der fundet 7-8 arter og i de røde er der fundet over 8 arter.

Ekstremrigkær har en meget rig flora, og ved Vandplasken er der fundet knap 300 forskellige plantearter. Her vokser bl.a. vibefedt, pyramidelæbeløs, sumphullæbe og kødfarvet gøgeurt sammen med sjældenheder som sort skæne, liden padderok, dværgulvefod, bredbladet kæruld, mygblomst, pukkellæbe og Vendsyssel-gøgeurt. I områdets rigkær og væld findes to af landets største bestande af mygblomst og landets eneste kendte voksested for mørk knappenålsmos.

Området udmærker sig ikke kun ved et exceptionelt planteliv i ekstremrigkærrene. Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. Fuglelivet er også bemærkelsesværdigt med flere sjældne ynglende arter fx har sortstrubet bynkefugl et af sine få danske ynglesteder ved Kærsgård Strand.

Den største trussel for området er tilgroning som følge af luftbårne næringsstoffer og faldende vandstand i kærområderne.


Liver Å løb engang ud mere end en kilometer længere mod nord. Da man gravede ud til det nuværende udløb, efterlod man en del af den afsnørede å bag klitterne. Denne strækning kaldes Åslyngen og huser et rigt fugleliv. Her yngler rørhøg, vandrikse, grågås og både skægmejse og rørdrum er observeret her. I Åslyngens tagrørsbevoksninger træffes ualmindelige arter såsom leverurt, kær-fladstjerne, knude-firling, alm. skjolddrager, sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt, Vendsyssel-gøgeurt, strandtusindgylden og flere arter af ensian og øjentrøst. Derudover findes mindre områder med rigkær hvor bl.a. mygblomst har etableret nye bestande.
FOTO 12 Uggerby å mundingen

Uggerby å mundingen

Hjørring Kommune har 50 km kystlinje ud mod Skagerrak. Yderst mod nordvest ligger Hirtshals og deler kystlinjen i to. Den ene del vender mod vest, den anden mod nord. Den vestvendte del udgør den nordligste del af Jammerbugten. Denne 30 km lange kyststrækning er kraftigt påvirket af den fremherskende sydvestenvind og den nordgående kyststrøm. Det resulterer flere steder i kystnedbrydning og dannelse af klinter. De mange vandløb, der gennemskærer strandene, giver en stor dynamik. Især udløbet fra de store åer Liver Å og Uggerby Å præger strandene, men også de mindre vandløbs udløb som Flodbæk, Tversted Å, Kjul Å giver en dynamik i den strandnære natur. De afsnørede dele af vandløbene på strandene er ideelle ynglesteder for strandtudse og med tiden vil områderne gro til med mange interessante planter.


Den kraftige vind, bølgerne og kystnedbrydningen betyder, at strandene ud mod Jammerbugten næsten er vegetationsløse. Kun enkelte steder vokser der marehalm og sand-hjælme.
Der er heller ikke mange ynglefugle på den vestvendte kyst. Kun nogle få par af stor præstekrave prøver lykken her, og selv om foråret risikerer de, at en storm skyller rederne væk. Desuden bliver alle strandene forstyrret i yngletiden af badegæster med biler og løse hunde. I træktiden og om vinteren raster en del vadefugle dog på vestkysten. En af de mest almindelige trækfugle er sandløber, som er en ryle, der yngler i Arktis. På stranden kan man ofte se små flokke af sandløber, der løber frem og tilbage foran bølgerne og finder små dyr i opskyllet.
Havet ved Jammerbugten bliver ret hurtigt dybt. Allerede et par hundrede meter ude er der ca. 5 meter dybt. Den kraftige brænding betyder, at der tæt på kysten ikke kan vokse ålegræs eller tang på bunden. Derfor er dyrelivet tæt på stranden heller ikke så varieret. Det har dog stor værdi som opvækstområde for sild, tobis og fladfisk som skrubbe, rødspætte og pighvar. Ved høfder, moler og ved de store sten ud for Hirtshals Fyr er der dog flere arter af alger, krebsdyr og fisk især af torskefamilien.
Kommunens nordvendte kyst mod Tannis Bugt er ca. 20 km lang. Denne strækning ligger i læ for den kraftige vestenvind og er heller ikke så påvirket af den nordgående kyststrøm. Derfor har det været muligt for hårdføre planter at få fodfæste på stranden. På de lave forklitter og strandvolde vokser marehalm, sand-hjælme og blågrøn kvik, som med deres lange rødder alle er med til at holde på sandet.
FOTO 13 Vendsyssel-gøgeurt

Vendsyssel-gøgeurt

Det særlige ved denne kystlinje er, at der fra de lave skrænter mange steder siver ferskvand ud på stranden. Ferskvandet opstemmes på stranden bag forklitterne og danner en strandsump med en karakteristik og helt særlig flora. Dette ses bedst ved Hirtshals Øststrand, Uggerby Strand og Tversted Strand øst for Flodbæk. I juni blomstrer flere tusinde vendsysselgøgeurt og sumphullæbe side om side med flere andre sjældne planter. Opbygning af strandsumpe og klitter veksler på den nordvendte kyst hele tiden med kystnedbrydning. I slutningen af 1990’erne blev en meget stor strandsump ved Uggerby eroderet væk men nu i 2016 er strandsumpen ved at være bygget op til samme niveau igen.

Fugle som lille præstekrave, dobbeltbekkasin, engpiber og rørspurv yngler i strandsumpene, og i træktiden raster mange vadefugle også her.
I Tannis Bugt er marsvin ret almindelige. Marsvinet er den eneste hval, der yngler i danske farvande. Hele Tannis Bugt er omfattet af Natura 2000 området Skagens Gren og Skagerrak. Det er et område på 270.295 ha, som strækker sig fra østsiden af Hirtshals Havn til Skagens Gren. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. bestanden af marsvin.


Toplærken yngler kun i Hirtshals

Toplærken yngler kun i Hirtshals

Kulturlandskabet i og omkring Hirtshals Havn står i skarp kontrast til sandstrandene, klitterne og klinterne, som ellers dominerer Hjørring Kommunes kystlinje. På de store sten i molerne og ud for kysten finder brunalger som sukkertang og savtang fodfæste og danner fine tangskove, ligesom den store tørdok og molen ved havneindsejlingen udnyttes af rider som et slags kunstigt fuglefjeld.
Ved jernbanestationen har toplærken sit eneste danske levested. Toplærken indvandrede til landet i 1800-tallet. Dengang var der mange fabriksgrunde og jernbanearealer, som mindede om de steppeområder, der udgør toplærkens oprindelige levested. Sidst i 1900-tallet forsvandt toplærken dog fra Danmark, i takt med at dens levesteder groede til. De sidste to danske toplærker fandtes i Hirtshals. Desværre var det to hanner, som i flere år sad og sang formålsløst. I 2010 dukkede der endelig en hun op, og toplærken begyndte igen at yngle i Hirtshals. Det er dog tvivlsomt, om arten kan holde stand, da den isolerede bestand i Hirtshals ligger langt fra toplærkens hovedudbredelsesområde i Sydeuropa og Asien.

FOTO 13.1 KnærodI kommunen findes fire større klitplantager Tornby Plantage der ligger ud til den vestvendte kyst og Uggerby, Lilleheden og Tversted Plantager der ligger ud til den nordvendte kyst. De er ejet af staten og tilsammen dækker de ca. 2.500 ha. Alle 4 plantager er anlagt inden for de sidste 200 år for at give læ og forhindre sandflugt. Plantagernes oprindeligt høje andel af nåletræer konverteres langsomt til højere andel af løvtræer. I skovene findes en større andel af naturbeskyttede arealer dels åbne klitter, overdrev, strandsumpe og mindre søer. Plantagerne er på grund af kystnærheden og tidligere tiders sandflugt alle præget af flyvesand og klitter. Klitterne giver variation i topografien og det kalkholdige flyvesand præger jordbundens flora.
Der er indvandret en del arter, som man ellers normalt ville finde i nåleskovene nord og syd for Danmark. Især Tornby og Tversted Klitplantager har en udpræget nordisk flora. Arterne formodes at være blevet naturligt frøspredt med fugle fra Norge og Sverige. Her vokser bl.a. forskellige arter af vintergrøn, knærod og mange forskellige laver.

Af hensyn til den specielle flora er der fokus på at bevare den gamle nåleskov med skovfyr og ædelgran der er med til at gøre skovfloraen rig og varieret. Ligesom gamle bevoksninger med hvidgran bevares da vintergrønarterne primært findes her.
Også fuglelivet er domineret af arter, som er knyttet til nåleskov: sortmejse, topmejse, fuglekonge, grønsisken og lille korsnæb.


FOTO 13.2 Tornby klitplantage Horsebækken

Tornby klitplantage Horsebækken

Tornby Plantage er en højtbeliggende vestkystplantage. Skovgrænsen mod havet følger en 15-25 m høj, tidligere havskrænt, der er gennembrudt af talrige dybt nedskårne ådale. Neden for skrænten på hævet stenalder-havbund er der et 300 m bredt bælte af grønsværklitter inden de hvide klitter møder havet. Området er rigt på insekter (bl.a. den sjældne stregtæge) og er en af landets bedste dagsommerfuglelokaliteter. I et stort område neden for Tornby Klitplantage med mange blodrød storkenæb har dagsommerfuglen sortbrun blåfugl en af sine største danske bestande.
Tornby plantage, der er 560 ha, blev i 1910-30 tilplantet med bjergfyr som hovedtræart. Den udviklede sig meget dårligt i den salte, skarpe blæst og er senere forynget med bl.a. sitkagran og ædelgran. Rundt i plantagen findes grupper af løvtræer.
lshavets bundaflejringer af ler og sand, de dybe dale og det varierende dække af flyvesand har skabt meget afvekslende jordbundsforhold og plantagen rummer en særpræget og frodig planteverden. Det er i den vestlige storkuperede lysåbne gamle nåleskov, at de sjældne arter som hjertebladet fliglæbe og flere forskellige arter af vintergrøn findes.
De kølige, nordvendte dalskråninger er voksested for artsrige samfund med rigt indhold af mosser, bregner og padderokker.


Uggerby Plantage - Skovsøerne

Uggerby Plantage – Skovsøerne

Lilleheden og Uggerby Plantager støder op til hinanden og er anlagt med hjemmel i Sandflugtsloven af 1867, som gav ret til at ekspropriere sandflugtsarealer med træplantning for øje. Opkøb og tilplantning stod på fra 1887-1898. Plantagerne ligger i hele sin udstrækning på flyvesandsdækket hævet stenalderhavbund.

Lilleheden Plantage, der er 390 ha, støder mod vest op til Hirtshals by og afgrænses mod øst af Kjul Å der har sit udløb i Tannisbugten. Uggerby Plantage, der er 770 ha, dækker hele Uggerby Klit og grænser mod øst op til Uggerby Å, hvor der især i den sydlige halvdel er meget markante og stejle skrænter ned til åen. Uggerby Plantage er en del af Natura 2000 området ”Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb”. De forskellige klitnaturtyper herunder Skovklit udgør her hovedparten af naturtyperne på udpegningsgrundlaget.

Sitkagran og skovfyr er de dominerende træarter i plantagerne, men derudover er der også en del blandingsbevoksninger med løvtræ. Egen er her den dominerende art og plantagernes ældste bevoksning er et mindre egeareal fra 1904.


Tversted Plantage

Tversted Plantage

I midten af 1800-tallet blev tre områder udpeget som forsøgsområder, hvor man ved træplantning ville forsøge at dæmpe sandflugten. Tilplantningen begyndte i 1858 og plantagen er dermed Nordjyllands ældste. Tversted Plantage er i dag på 810 ha og har udviklet sig til en varieret skov, der i dag primært drives naturnært. Den ældste del af plantagen ligger ved plantørboligen, og her kan man stadig finde rester af de oprindelige beplantninger af ædelgran.
I årene 1948-52 blev Hvarrebæk opdæmmet, hvilket skabte Tverstedsøerne. Søerne og den tilhørende naturlegeplads er i dag populære udflugtsmål.
I skovbunden i den ældre nåleskov findes linnæa og orkideerne hjertebladet fliglæbe og knærod.
I de blandede nåle- og løvtrækrat tæt på kysten findes en lang række sjældne vintergrønarter, bl.a. Liden Vintergrøn, Ensidig vintergrøn, Grønlig vintergrøn og Klit-Vintergrøn.