Naturen blomstrer i dit TV

Så du med? Over 500.000 personer så i gennemsnit med, da DR-programmet ’Giv os naturen tilbage’ rullede hen over skærmen og satte fokus på vild natur – og på Hjørring Kommune. Det er vi så glade for! Inden programmet røg i luften, blev det ranket til 4,2 i DR’s eget testpanel, på en skala op til 5. Det fortæller os én ting: I er helt vilde. Både med naturen og med programmet.

Frank Erichsen var med til at bringe naturen tilbage til Hjørring. Og resultaterne af projektet er til at føle på: Aarhus Naturhistoriske Museum har talt langt flere insekter siden projektets start!

Programmet følger Hjørring Kommunes ambitioner om at gøre op med vanetænkningen og genskabe ’den vilde natur’. Her sættes både parker, grøftekanter, rundkørsler, græsplæner, byens institutioner og landområder i spil for at give plads til en mangfoldighed af planter, hvor sommerfugle, bier og andre insekter får optimale levevilkår.

Siden programmet blev sendt i september 2020, er der kommet 250 nye tilmeldinger til projektet, og antallet af medlemmer på Facebook-siden: ’Naturkommunen blomstrer vildt’ er fordoblet.

Fik du ikke set med, så kan programserien stadig ses på DR.dk, hvor du kan få inspiration til dig, din have og din kommune.

Se de 4 afsnit fra DR.dk - du finder dem hér