Naturpolitik

Har du lavet det bedste naturprojekt i Hjørring Kommune?

Hjørring Kommunes Naturpolitik fylder fire år! – og den har bl.a. ført Naturmødet og projektet Naturkommunen blomstrer vildt med sig. 

Men vi har på fornemmelsen, at der er sket meget mere rundt omkring i Hjørring Kommune i løbet af de sidste fire år. Projekter, som har bidraget til en bedre og vildere natur, mere biodiversitet og ikke mindst til at få flere mennesker ud og bruge og opleve naturen.

Vi er først og fremmest utrolig glade for, at hele Hjørring Kommune har været med til at få naturpolitikken ud at flyve.

Men vi er også nysgerrige efter at høre om alle de projekter, som kommunens borgere har bidraget med.

Deltag i konkurrencen

Derfor kårer vi i løbet af foråret det bedste projekt, som har været med til at løfte naturen i Hjørring Kommune.

Du kan have udviklet projektet på egen hånd eller sammen med andre. Og dit projekt kan handle om mange forskellige ting.

Måske har du…

  • Sat fokus på naturen og dens værdier
  • Beskyttet og udviklet naturtyper – f.eks. igennem naturpleje, reetablering af naturområder, vandløbsrestaurering el. lign.
  • Lavet oplevelser for andre i naturen, med fokus på f.eks. det sociale, rekreative, motion eller mental fordybelse
  • Skabt vildere natur på din ejendom
  • Formidlet natur for andre på forskellig vis
  • Lavet stier eller andet, der forbedrer de rekreative muligheder i naturen
  • Forsket eller lavet dataindsamling, kortlagt arter eller lignende

Har du et helt 10. forslag til, hvordan du har bidraget til naturen og den måde vi oplever den på, så vil vi også gerne høre om det.

Deltag og vind en præmie til en værdi af 3000 kr. Præmien består af et godt termokande og spisesæt til udflugter i naturen, spændende bøger om natur, og et gavekort til en lokal planteskole, – så I kan plante gode hjemmehørende træer og buske på jeres ejendom.

Alle kan deltage, så om du er haveejer, lodsejer, eller har deltaget som virksomhed, institution, organisation eller grundejerforening, er helt lige meget.

De eneste kriterier for konkurrencen er, at projektet er udført i Hjørring Kommune og tidligst er påbegyndt i maj 2016.

Indmeld projektet senest d. 21. maj 2021 og deltag i konkurrencen.

Vil du vide mere om Hjørring Kommunes Naturpolitik – eller har du måske slet ikke set den endnu? Så kan du finde den her

Læs mere om konkurrencen og tilmeld dig her