Formidling og rekreative muligheder

FOTO 34.1 Det er vigtigt med stier i naturen for alle

Det er vigtigt med stier i naturen for alle

Den varierede natur i Hjørring Kommune giver mange muligheder for friluftsliv.

En del af den internationale vandrerute Nordsøstien følger hele kommunens ca. 50 km lange kyst. Nordsøstien løber rundt langs Nordsøen næsten 6000 km. fra Skotland over England, over Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge med 1500 km i Danmark. Information om strækningen i Hjørring Kommune kan fås i to foldere. En folder der dækker strækningen fra Løkken til Tornby og en der dækker strækningen fra Tornby til Skiveren.

Den nationale vandrerute Hærvejen følger på de nordligste stykke samme forløb som Nordsøstien og kobler sig med færgeforbindelse i Hirtshals på den Norske pilgrimsrute Skt. Olavsvejen. Ved den tyske grænse forbindes hærvejen med den tyske Ochsenweg og på den måde er Hærvejen et led i en lang pilgrimsrute fra Trondheim til Santiago de Compostela eller Rom.

Afmærkning er en udfordring hvor sandet hele tiden flytter sig

Afmærkning er en udfordring hvor sandet hele tiden flytter sig

Der er også flere lokale vandreruter herunder Kløverstier med afmærkning og beskrivelse i folder. Folderne kan ses på kommunens hjemmeside (i alt 15 stk.) og vandreture i statens skove findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Nogle stier er også egnede for kørestole.

Den nationale cykelrute 1 – Vestkystruten løber langs kysten næsten side om side med Nordsøstien. Derudover er der flere regionale ruter – Tolneruten, Asdalruten, Bollerruten og Tannisbugt-ruten samt lokale panoramaruter ved Hirtshals – ”I fiskens tegn” og ”Højt over havet” der giver mulighed for at opleve kommunen fra mindre veje og stier.

Heste og ryttere på rideruten ved Liver Å's udløb

Heste og ryttere på rideruten ved Liver Å’s udløb

Rideruten i Nordvendsyssel er med sine mere end 200 km Danmarks længste riderute og giver mulighed for at ride langs hele kommunens kyst eller at tage turen forbi Sindal på tværs af kommunen. Rideruten forbinder således til strækninger i Frederikshavn Kommune og til lokale ruter på Naturstyrelsens arealer.


Lystfiskere har mange muligheder i kommunen. Kommunens største åer, Liver Å og Uggerby Å, har et godt hav- og bækørredfiskeri. Fra kysterne og havnemolerne kan der fanges både fladfisk, torsk, makrel og hornfisk, og i Hirtshals Havn er der flere lystfiskerbåde, som tilbyder at tage lystfiskere på havfiskeri til bl.a. Det Gule Rev.
Lystfisker ved Uggerby Å

Lystfisker ved Uggerby Å

... og der var fangst

… og der var fangst


Hjørring Kommune har flere sheltere og primitive overnatningspladser bl.a. ved Bindslev, Mosbjerg og Sindal i tilknytning til Uggerby Å som kanosejlere og lystfiskere kan overnatte i. Ved Slettingen og Astrup er der også kommunale sheltere. Kommunen har madpakke-pavilloner i Hirtshals og i laden ved Slettingen Naturskole.

Derudover findes private madpakkesteder med offentlig adgang ved Hirtshals Fyr, Skoleskoven i Bjergby, Lønstrup ophalerplads, legepladsen i Lendum og Hundelev Fælled.

Naturstyrelsen har også sheltere, primitive lejrpladser, madpakkehuse og bålsteder i flere af plantagerne.

Den lange kyst har mange populære badestrande, og de fleste af dem kan man køre på i bil. I 2015 havde kommunen 11 badestrande med Badevandsflag af højeste kvalitet. Der findes handicapfaciliteter på 6 af strandene. Endvidere har Kommunen 4 strande der er udpeget som vinterbadestrande, hvor der tages vandprøver hele året og vandkvaliteten dermed kan følges hele året.

Sheltere ved Bindslev Gl. Elværk

Sheltere ved Bindslev Gl. Elværk

Slettingen Naturskole

Slettingen Naturskole

Badevandsflag ved Tversted Strand

Badevandsflag ved Tversted Strand


Hjørring Kommune tilbyder guidede ture og anden naturformidling med naturvejledere, grøn guide og andre formidlere. I Skallerup Indlandsklitter ligger også naturskolen Slettingen, som bl.a. bruges af kommunens skoler og børnehaver. Derudover er der naturformidling på Nordsømuseet og på Vendsyssel Historiske Museums afdelinger ved Rubjerg Knude og Mosbjerg.

FOTO 35 Naturvejledning

Naturvejledning