Bakkelandskabet og de gamle løvskove

FIGUR 4 Bakkelandskabet

Figur 4. – Bakkelandskabet

Figur 1. -Biodiversitetskort-artsscore

Figur 1. – Biodiversitetskort-artsscore

Morænebakkelandet nord og øst for Hjørring er
karakteristisk for egnen og strækker sig i et strøg fra Horne over Bjergby til Sindal og videre til Jyske Ås. En anden arm går mod nordøst til Tolne og Eskær og videre til Frederikshavn. Denne arm afgrænses af stenalderkystskrænten ud til moseområderne mod nordøst. Højdedragene på op til 90 meter over havet står i kontrast til de udstrakte ishavsflader, der omgiver bakkelandet og som ses tydeligt ved Bindslev og øst for Hjørring.

Bakkelandskabet indeholder en mosaik af overdrev, enge, moser, skove og agerjord. Der er udpeget to Natura 2000 områder et i Tolne Skov og et i området omkring Tislum.

På biodiversitetskortet (figur1), kan man se at fundene af truede arter er meget spredte, men at de er mere koncentrerede i bakkelandet. Især området omkring Tolne og Slotved Skov træder frem, fordi der her er rødlistede arter knyttet til gammel løvskov og overdrev.

Både landskabsdannelsen og den historiske landbrugsdrift har haft stor betydning for bakkelandet. Morænebakkernes stejle skråninger har været vanskelige at opdyrke, hvilket er årsagen til, at man stadig kan finde oprindelige løvskove og artsrige overdrev.
Kommunen har en høj andel af overdrev da naturtypen udgør 3,6 % af kommunens samlede areal mod 0,6 % på landsplan. De største arealer er knyttet til kystområderne men dernæst findes den største koncentration af overdrev i bakkelandet.
Overdrevene i bakkelandet er primært på mere eller mindre sur bund.
Overdrevene rummer både almindelige arter som blåhat, kællingetand, markfrytle, røllike og vellugtende gulaks samt mere ualmindelige arter som djævelsbid, almindelig mælkeurt og lav skorzoner, bakkegøgelilje, plettet kongepen og guldblomme. De sidstnævnte indikerer at overdrevet har en høj naturtilstand og ikke har været gødet eller omlagt.

Vibe, bomlærke, sanglærke og agerhøne er karakteristiske fugle i agerlandet. Flere af dem er dog gået tilbage i takt med, at antallet af egnede levesteder er blevet mindre og driften er blevet intensiveret.

Også mange insekter er gået tilbage, og især mange sommerfugle er forsvundet fra agerlandet fx markperlemorsommerfugl og okkergul pletvinge. Kun mindre specialiserede arter som græsrandøje og engrandøje er stadig almindelige overalt.


FOTO 14 Viben er gået voldsomt tilbage i takt med at enge og moser er blevet drænet.

Viben er gået voldsomt tilbage i takt med at enge og moser er blevet drænet.

FOTO 13.3 Guldblomme

Guldblomme

FOTO 14.1 Okkergul pletving

Okkergul pletvinge


De største trusler mod arterne og naturtyperne i bakkelandet er næringsstoffer, fragmentering og en drift, der er for intensiv. Både baggrundsbelastningen og påvirkning fra nærliggende husdyrbrug bevirker, at de sjældne nøjsomme planter bliver udkonkurreret af høje græsser og stauder. Overdrevene i bakkelandet er ofte små arealer der ligger i direkte tilknytning til dyrkede jorde. Der sker derfor ofte en direkte påvirkning med næringsstoffer fra de tilstødende arealer. Fragmenteringen i små isolerede områder, bevirker ligeledes at arterne har en større risiko for at forsvinde fra et område, og når de først er forsvundet, kommer de ikke tilbage til området. Manglen på store græssere hele året er også problematisk, idet både flora og fauna igennem årtusinder har været tilpasset til, at store græssere har gået ude hele året rundt. Fx er mange arter af møgbiller, der er afhængige af møg hele året rundt, på vej til at uddø i Danmark.
I bakkelandskabet ligger de vigtigste oprindelige løvskove. Det er Bøgsted, Slotved, Baggesvogn, Eskær, Tolne og Odden Skov. Bortset fra visse dele af Slotved Skov er de alle privatejede. Der er hovedsagelig tale om bøgeskove på stejle skrænter, som ikke har været mulige at opdyrke, eller mindre skove omkring herregårde. På skrænterne vokser flere 200 år gamle bøgetræer og sandsynligvis har der i visse dele af skovene været skov i en ubrudt linje fra træernes indvandring efter den sidste istid.
Skovbundsvegetationen er interessant og foruden de almindelige arter som f.eks. hvid anemone og skovsyre finder man en del arter, som er typisk østdanske og relativt sjældne for Vendsyssel. Det er arter som tandrod, sanikel, firblad, lund-padderok, skovmærke og dunet steffensurt. Tandrod er en let genkendelig korsblomstret plante. Dens frugter bliver normalt ikke modne, og den klarer så spredningen vha. de små violette yngleknopper, der sidder i bladhjørnerne.

Med deres mange hulheder er de gamle bøge vigtige redesteder for fugle som huldue, natugle, spætmejse og sumpmejse. Både hvepsevåge og rød glente yngler også i flere af skovene. Hvepsevågen kommer først til Danmark sidst i maj og lever især af hvepse og bier, hvis underjordiske bo den graver op. Den røde glente har været ansvarsart for Hjørring Kommune siden 2007. Den genindvandrede til Vendsyssel i 1991, og i 2015 var der mindst 10 par i kommunen.

Skovene er desuden levested for flere pattedyr. Rådyr, ræv og grævling er ret almindelige. Også krondyr og dådyr, som er undsluppet fra dyrehaver og hjortefarme, har dannet fritlevende bestande.
Arter der er knyttet til urørt skov, er de arter der er gået kraftigst tilbage i Danmark. Det gælder især insektarter, der er knyttet til dødt ved eller til græsningsskov. Den største trussel mod biodiversiteten i skovene er manglen på dødt ved og gamle træer der får lov til at stå med hulheder og sprækker. Derudover mangler der vand i skovene og flere lysninger og store græssere. Mange af de rødlistede svampe og insekter er direkte knyttet til urørt skov. Det gælder især mange billearter som træbukke og smældere.
Flere af skovene er fredede og en del af Tolne Skov er også udpeget som Natura 2000 område.

FOTO 14.1 Vendsysselbøg

Vendsysselbøg

Hvepsevåge

Hvepsevåge

 De væltede træstammer er bolig for et væld af forskellige insekter, svampe og mosser

De væltede træstammer er bolig for et væld af forskellige insekter, svampe og mosser


Landskabet omkring Bjergby er meget kuperet og her findes en stor koncentration af værdifulde artsrige overdrev, skovklædte skråninger og rigkær. Rigkærene ses ofte hvor der er trykvand fra de stejle skråninger og her vokser bl.a. engblomme og vendsysselgøgeurt. På overdrevene vokser bl.a. bakkegøgelilje og vårstar. Rød glente ses ofte i området, der også har mange dagsommerfugle, bl.a. violetrandet ildfugl og engblåfugl.

Præstegårdsbakkerne blev fredet i 2013 og dækker et areal på 18,5 ha. Præstegårdsbakkerne er et højtbeliggende istidslandskab med fine bakker, bløde dale og dramatiske erosionskløfter. Præstegårdsbakkerne er et stort, åbent og sammenhængende græsningslandskab. Området indeholder overdrev, gammel naturskov, kær, væld og enekrat. Enekrat er en sjælden naturtype i Vendsyssel. På de stejle skråninger er flere meget gamle bøgerøller bevaret. Bøgerøllerne ses som gamle flerstammede bøge, der sandsynligvis er dannet på grund af tidligere tiders stævning. Under bøgerøllerne blomstrer om foråret hvid anemone, vorterod og storblomstret kodriver. Sidstnævnte er sjælden i Hjørring Kommune. Der er ligeledes fundet andre sjældne arter som Plettet gøgeurt og Skovgøgelilje.

FOTO 16 Overdrev ved Præstegårdsbakkerne

Overdrev ved Præstegårdsbakkerne

FOTO 15.2 Storblomstret kodriver

Storblomstret kodriver

FOTO 16.1 Bakkegøgelilje

Bakkegøgelilje


Brudehøj er et andet af de meget værdifulde overdrev i det kuperede bakkeland omkring Bjergby. Området ved Brudehøj gennemskæres af to dybe erosionsdale, hvilket giver stor variation i vækstbetingelserne. Området afgræsses og er dækket af lavtvoksende overdrevsvegetation med bl.a. bakkegøgelilje og bakketidsel. Nationalt set er overdrevene her endvidere af de bedste for vokshatte. Der er registreret i alt 27 forskellige vokshatte hvoraf 7 er moderat truet f.eks. spidspuklet vokshat og 8 næsten truet f.eks. kantarel vokshat jf. Den Danske Rødliste. Derudover er der registreret sjældne rødblad f.eks. indigo-rødblad der er kritisk truet jf. rødlisten.
Området omkring den øvre del af Tislum Møllebæk udgør Natura 2000 området Tislum Møllebæk. Vandløbet løber gennem kuperet bakkelandskab og er omgivet af ekstensivt græssede overdrev, hedepartier, enekrat, egekrat og bakkeknolde med bøg.
Overdrevene ved Tislum Møllebæk er voksested for orkideen hvid sækspore, som kun findes få andre steder i Danmark. Før 1950 fandtes orkideen på omkring 60 lokaliteter, men nu i 2016 findes den kun på en håndfuld lokaliteter. I resten af Europa er orkideen også gået meget tilbage. Derfor har området national prioritet og hvid sækspore er en vigtig del af begrundelsen for Natura 2000 området. Biodiversitetskvadratet, som indeholder Tislum Møllebæk, er netop medtaget pga. hvid sækspore (figur 7).
På overdrevene findes i hundredevis af bakkegøgeliljer og skovgøgeliljer og den meget sjældne purpurkøllesvamp er også fundet her. Tislum Møllebæk er endvidere levested for bæklampret ligesom odder også er registreret i området.

FOTO 16.2 Hvid sækspore

FOTO 16.2 Hvid sækspore

FOTO 16.3 Purpur køllesvamp

FOTO 16.3 Purpur køllesvamp


Tolne og Eskær Skove ligger på Vendsyssels største moræneplateau og på grænsen mod Skagens Odde. Terrænet er meget kuperet med stejle skrænter. Begge områder er fredede på grund af deres andel af gammel bøgeskov. Ud over bøg er der også en høj andel af ædelgran i begge skove. Fælles for fredningerne er at andelen af nål skal nedbringes til fordel for bøg og andre hjemmehørende løvtræer af lokal oprindelse.

FOTO 17 Skovpavillonen

FOTO 17 Skovpavillonen

Tolne skov er i dag på 665 ha og meget af skoven er produktionsskov med især ædelgran. Oprindeligt har mange af arealerne været hedebakker. Det er dem, man ser resterne af i Tolne Bakker og som flere steder let ville kunne genskabes hvis skoven blev ryddet, da hedeplanterne stadig er at finde i skovbunden. De højeste punkter i Tolne Skov på 70-80 m er Strandhulsbakker, Bruuns Bakke og Bålhøje. Den nordlige del af Tolne Skov blev fredet i 2000, så den på sigt kan udvikle sig til urørt skov med hjemmehørende danske træer og buske. Ved urørt skov forstås en skov, hvor træerne ikke fældes og fjernes, men går ud af naturlige årsager, og derefter bliver liggende i skovbunden. Den store mængde dødt ved vil med tiden øge mangfoldigheden af især insekter og svampe. I fredningen fra 2000 indgår Tolne Bakker der blev fredet tilbage i 1932. Lyngbakkerne Bålhøje og Bruuns Bakke blev ligeledes fredet tilbage i henholdsvis 1953 og 1962. Fredningerne Tolne Skov og Bruuns Bakke er også udpeget som Natura 2000 området Tolne Bakker.


FOTO 18 Eskær gods

FOTO 18 Eskær gods

Eskær Gods er fredet i 1991 bl.a. på grund af det smukke herregårdslandskab med betydelige landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Fredningen omfatter ca. 250 ha. Indenfor fredningsområdet findes både meget næringsrige og ret næringsfattige jorder, hvilket giver en stor variation i flora og fauna.
Skov-star og enblomstret flitteraks er et par af de mere østdanske arter, som også findes i Eskær Skov.
I og tæt på skoven findes flere lokaliteter med flagermus, bl.a. brunflagermus, som er afhængig af gamle hule træer både som ynglested og til overvintring. Gården Bjørnager i nærheden huser en koloni på flere hundrede dværgflagermus. Der lever en del grævlinger i skoven, bl.a. på Brokbakken. Der har de sikkert været i mange år, idet brok er det gamle danske ord for grævling.
Der er en fantastisk udsigt ud over Skagens Odde. Ikke mindst fra de mange gravhøje ved Ellevehøje. Gravhøjene har ligget udyrket siden bronzealderen og rummer ofte mange overdrevsplanter, der har haft et refugium her.

FOTO 18.1 Baggesvogn Skov

Baggesvogn Skov

Baggesvogn og Slotved Skove ligger også på et af Vendsyssels randmoræneområder fra sidste istid, og terrænet i skovene er derfor meget kuperet. De højeste punkter er godt 50 m. Skovene udgør en del af det gamle herregårds-skovlandskab. Begge skove rummer fredninger for at bevare gamle bøge af lokal oprindelse – Vendsysselbøgen.

Baggesvogn er en gammel hovedgård og kendes som adelig sædegård fra 1450. Gården er karakteristisk for de ældste hovedgårde i Vendsyssel beliggende ved overgangen mellem de høje morænebakker og det flade landskab. Under Baggesvogn Gods indgår 3 fredede skovområder på i alt 140 ha.
Baggesvogn skov har et stort kuperet område med dramatiske skrænter og kløfter, bl.a. Djævlekløften.
Vorholt Skov består i det væsentlige af spredtstående gamle ege af lokal proveniens, og er den største egeskov, der findes i kommunen. Vorholt skov og et større område i Baggesvogn skov ligger som urørt skov.
Fredningsområdet rummer i sin helhed flere forskellige biotoper, og skovbundsfloraen er varieret og rummer flere af de mere østdanske arter, som også findes i Slotved Skov bl.a. skov-springklap, skov-hullæbe og hylster-guldstjerne

Slotved Skov, der er 46 ha, afgrænses mod nord og syd af to gennemgående ådale. Begge ådales sider er furet erosionsdale, hvilket er med til at give Slotved Skov et meget kuperet terræn. Slotved Skov er udlagt dels som naturskov, urørt skov og græsnings-skov. Skovgræsningen består af indhegnet dyrehave med en bestand af dåvildt.
Skoven rummer partier af oprindelig, gammel bøgeskov og skovmoser med el og ask. I skovens vestlige og østlige kant findes to fredede bøgebevoksninger. Derudover er der en stor andel af ædelgran. Slotved Skov rummer forholdsvis sjældne arter for Nordjylland bl.a. kambregne, alm. husløg og knoldet brunrod ud over de andre tidligere nævnte mere østdanske arter.

For begge skove gælder det at der er en artsrig mos- og lavvegetation, som især forekommer på gamle bøgestammer. Der er bl.a. fundet kruset fladmos og tæt fugleklomos, som kun er fundet få andre steder i landet.