Bakkelandskabet og de gamle løvskove

FIGUR 4 Bakkelandskabet

Figur 4. – Bakkelandskabet

Figur 1. -Biodiversitetskort-artsscore

Figur 1. – Biodiversitetskort-artsscore

Morænebakkelandet nord og øst for Hjørring er
karakteristisk for egnen og strækker sig i et strøg fra Horne over Bjergby til Sindal og videre til Jyske Ås. En anden arm går mod nordøst til Tolne og Eskær og videre til Frederikshavn. Denne arm afgrænses af stenalderkystskrænten ud til moseområderne mod nordøst. Højdedragene på op til 90 meter over havet står i kontrast til de udstrakte ishavsflader, der omgiver bakkelandet og som ses tydeligt ved Bindslev og øst for Hjørring.

Bakkelandskabet indeholder en mosaik af overdrev, enge, moser, skove og agerjord. Der er udpeget to Natura 2000 områder et i Tolne Skov og et i området omkring Tislum.

På biodiversitetskortet (figur1), kan man se at fundene af truede arter er meget spredte, men at de er mere koncentrerede i bakkelandet. Især området omkring Tolne og Slotved Skov træder frem, fordi der her er rødlistede arter knyttet til gammel løvskov og overdrev.

Både landskabsdannelsen og den historiske landbrugsdrift har haft stor betydning for bakkelandet. Morænebakkernes stejle skråninger har været vanskelige at opdyrke, hvilket er årsagen til, at man stadig kan finde oprindelige løvskove og artsrige overdrev.
Kommunen har en høj andel af overdrev da naturtypen udgør 3,6 % af kommunens samlede areal mod 0,6 % på landsplan. De største arealer er knyttet til kystområderne men dernæst findes den største koncentration af overdrev i bakkelandet.
Overdrevene i bakkelandet er primært på mere eller mindre sur bund.
Overdrevene rummer både almindelige arter som blåhat, kællingetand, markfrytle, røllike og vellugtende gulaks samt mere ualmindelige arter som djævelsbid, almindelig mælkeurt og lav skorzoner, bakkegøgelilje, plettet kongepen og guldblomme. De sidstnævnte indikerer at overdrevet har en høj naturtilstand og ikke har været gødet eller omlagt.

Vibe, bomlærke, sanglærke og agerhøne er karakteristiske fugle i agerlandet. Flere af dem er dog gået tilbage i takt med, at antallet af egnede levesteder er blevet mindre og driften er blevet intensiveret.

Også mange insekter er gået tilbage, og især mange sommerfugle er forsvundet fra agerlandet fx markperlemorsommerfugl og okkergul pletvinge. Kun mindre specialiserede arter som græsrandøje og engrandøje er stadig almindelige overalt.


FOTO 14 Viben er gået voldsomt tilbage i takt med at enge og moser er blevet drænet.

Viben er gået voldsomt tilbage i takt med at enge og moser er blevet drænet.

FOTO 13.3 Guldblomme

Guldblomme

FOTO 14.1 Okkergul pletving

Okkergul pletvinge